Some days they feel like razor blades. literally.
Jeg ved at dette er hårdt for dig, men har du tænkt på hvor hårdt det er for mig. At opdage at pigen jeg elsker i realiteten har en helt anden mening om den person jeg er. og ikke elsker mig fuldt ud? ikke er fuldt ud tilfreds? Du siger at jeg er så meget smukkere end dig, men at jeg kun giver dig lort. Hvis du mener jeg kun giver dig lort hvorfor har du så ikke bare slået op? hvor fanden i helvede er du så ikke bare fucking skredet HVA?! du ser kun min vrede, og du ser kun mit had. Du ser ikke hvor meget jeg græder, eller hvor knust jeg er. Du ser ikke at jeg er lige så sårbar som dig vel? nej for jeg skal være den stærke af os to. Istedet samler du venner, som kan sidde og fortælle mig at jeg er en fucking nedern person. Som om jeg ikke godt ved det. Du ved at jeg er blevet mobbet. Du ved intet om hvor meget dette bringer mig tilbage til et stadie af mit liv. sort på hvidt. Så har du, ja DU, SOM JEG ELSKER lige fået mig til at føle mig, så lav som jeg nogensinde kan føle mig, som et lille fedt barn. Men du har jo fået dine venner til at tænke om mig at jeg bare er en fucking epidimi. en fynsk epedimi. men i forstår ikke depressionen fængsel. Det er som at drukne, bortset fra at alle du kender står omkring dig, og de kan trække vejret. Det er alt for sandt det her. alt det her. Og det gør fucking ondt. og du har ødelagt mig iaften, så jeg endnu engang må samle mig selv med venner omkring mig. ''vi snakker i morgen'' eller dagen efter det eller dagen efter det. eller aldrig. Jeg tror slet ikke du forstår omfanget af at blande andre ind i noget der handler om os to. og vores forhold. Du får mig til at føle mig mobbet på ny. som gruppepres, som den lille fede pige i skolegården der fik tæv hver eneste dag, og blev kaldt ''fededorit'' altid. Jeg kan huske der var en der engang skrev til mig at jeg ikke skulle skrive at jeg havde lyst til at dø, ikke skrive det på denne blog fordi det sårede dig. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange gange selvmordsofre har fået dette at vide. for folk tager det ikke seriøst ''lad være med at skrive sådan noget fordi det skræmmer folk'' det skræmmer måske ikke dem der har lyst til at dø, at have dette begær. Jeg skriver hvad jeg vil og hvad jeg føler. Jeg skriver det jeg har lyst til. Og jeg er vågnet op flere gange med lysten til at lukke øjnene igen og ikke vågne. Så nej jeg skal ikke
passe på når jeg skriver sådan noget, hvis jeg mener det jeg skriver.
Jeg ved at dette er hårdt for dig, men har du tænkt på hvor hårdt det er for mig. At opdage at pigen jeg elsker i realiteten har en helt anden mening om den person jeg er. og ikke elsker mig fuldt ud? ikke er fuldt ud tilfreds? Du siger at jeg er så meget smukkere end dig, men at jeg kun giver dig lort. Hvis du mener jeg kun giver dig lort hvorfor har du så ikke bare slået op? hvor fanden i helvede er du så ikke bare fucking skredet HVA?! du ser kun min vrede, og du ser kun mit had. Du ser ikke hvor meget jeg græder, eller hvor knust jeg er. Du ser ikke at jeg er lige så sårbar som dig vel? nej for jeg skal være den stærke af os to. Istedet samler du venner, som kan sidde og fortælle mig at jeg er en fucking nedern person. Som om jeg ikke godt ved det. Du ved at jeg er blevet mobbet. Du ved intet om hvor meget dette bringer mig tilbage til et stadie af mit liv. sort på hvidt. Så har du, ja DU, SOM JEG ELSKER lige fået mig til at føle mig, så lav som jeg nogensinde kan føle mig, som et lille fedt barn. Men du har jo fået dine venner til at tænke om mig at jeg bare er en fucking epidimi. en fynsk epedimi. men i forstår ikke depressionen fængsel. Det er som at drukne, bortset fra at alle du kender står omkring dig, og de kan trække vejret. Det er alt for sandt det her. alt det her. Og det gør fucking ondt. og du har ødelagt mig iaften, så jeg endnu engang må samle mig selv med venner omkring mig. ''vi snakker i morgen'' eller dagen efter det eller dagen efter det. eller aldrig. Jeg tror slet ikke du forstår omfanget af at blande andre ind i noget der handler om os to. og vores forhold. Du får mig til at føle mig mobbet på ny. som gruppepres, som den lille fede pige i skolegården der fik tæv hver eneste dag, og blev kaldt ''fededorit'' altid. Jeg kan huske der var en der engang skrev til mig at jeg ikke skulle skrive at jeg havde lyst til at dø, ikke skrive det på denne blog fordi det sårede dig. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange gange selvmordsofre har fået dette at vide. for folk tager det ikke seriøst ''lad være med at skrive sådan noget fordi det skræmmer folk'' det skræmmer måske ikke dem der har lyst til at dø, at have dette begær. Jeg skriver hvad jeg vil og hvad jeg føler. Jeg skriver det jeg har lyst til. Og jeg er vågnet op flere gange med lysten til at lukke øjnene igen og ikke vågne. Så nej jeg skal ikke
passe på når jeg skriver sådan noget, hvis jeg mener det jeg skriver.
