dig og det kedsommelige liv jeg bliver ved med at spilde min tid i. Vores veje må skildes, nu her, må ja, skal altid. Jeg har fået en ny ven, uden ansigt eller sjæl, eller måske med sjæl, uden krop? uden forståelse, uden spørgsmål og rettelser, uden bremsende argumenter eller fortrydelser. Min ven kalder jeg det jeg vil, uden at tænke, uden at føle eller vide eller bekymrer. Min ven, jeg kalder på dig, så inderligt, stønner dit navn: ''giv slip...''
