Jeg forstår ikke at nogen kan hade sigselv så meget. At hade sit spejlbillede, sin krop, sin hverdag, sit liv. Jeg hader alt, jeg har konstant lyst til at græde, jeg kan ikke yde noget, det her bliver bare endnu en fucking lortedag hvor jeg ikke kommer ned at træne fordi jeg ikke kan præsterer nok til at tilfredstille migselv. Er der ikke en online psykolog man kan skrive til eller noget for jeg har virkelig bare lyst til at ende det her. Og bare give op. og stoppe det hele. Jeg er stoppet med at ryge, ja fedt, hurra, istedet hader jeg bare migselv lige så meget som hvis jeg røg, og mere intenst. Jeg gider ikke tage i skole, og hvis de gamle ikke var hjemme idag var jeg blevet her hele dagen, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke blive hjemme, for jeg kan ikke få et pusterum, og alt er rodet og jeg gider ikke kæmpe mere. Jeg snakker ikke med mine bedste venner mere så jeg sætter spørgsmålstegn ved om de overhovedet kan benævnes ved den titel længere og det gør fucking ondt men nogle af mine venner og jeg er kun venner når nogen har problemer og det pisser mig af. Døden er virkelig så slem eller hvad?
