En samtale med en nær ven.

• • • red mig.
    • mine ben er som vat. Jeg kan falde hvornår det skal være.
    • Jeg ryster, fordi jeg er bange.
    • plus det faktum at jeg snart er opslugt af alt mit had.
      
      
      de vil sende mig væk. 
      
      
      • og muligvis på den psykiske.
      • igår gik alting fuldstændig galt.
        
        
        
        
  • • jeg kan ikke egang skrive.
    • 
      
    • Han tog fat i mig igår.
      
      
      • jeg gik fuldstændig amok.
      • jeg var oppe i en ægte slåskamp med ham.
      • min krop gør ondt.
      • mine muskler er ømme.
      • jeg kan ikke tænke klart, overhovedet.
      • min mor sagde at hun ringede til politiet så de kunne tage mig med.
      • de kom dog aldrig.
      • min mor mener at jeg skal have hjælp.
        
        
        • jeg er blevet voldelig.
        • provkerende.
        • men jeg kan ikke mere nu.
        • jeg er ked af at jeg må efterlade dig i ret meget uvidenhed ligenu.
        • men jeg venter lige til mine tanker er samlet.
        • så skriver jeg på et eller andet tidspunkt.
        • undskyld.
        • 
        • mia, du er så genial.
        • Jeg elsker dig. - Som en god ven. Bare lige så vi er enige om det.
          
          
          Og det sad jeg så, med min frustrerende mangel på medfølende og sympatiske ord. Målløs og ramt og anede ikke hvad helvede jeg skulle gøre for dig. Da du ved jeg er her, det ved du ihvertfald nu.