Du dér, ja dig. Jeg vil fortælle dig én ting eller 2.
Du kan kigge dig nok så meget om i verden. Se så mange smukke mennesker, med så mange smukke liv og livshistorier. Du kan se på deres ansigter og nærstuderer deres kroppe, og stille digselv spørgsmålet: ''Hvorfor var det dog ikke mig?'' Høre folks smukke sangstemmer, og mærke deres personligheder langt ind i hjertet. Du kan føle dig så ene og alene i hele verden, føle at du synker dybere og dybere ind i et emotionelt hul, som du ikke kan beskrive over for andre. Sidde dag ud, og dag ind, på dit værelse, og høre høj musik for at blokere dine tanker fra at nå ind til dig, eller provokerer dem til at overtage dig, så den her følelse af tomhed kommer frem i afskygninger af alle følelser på en gang. Du kan forelske dig, i en person. Du kan være i tvivl om følelserne er der, men én eller anden følelse træder i hvertfald i kraft. Indtil denne person sårer dig, og vælger én anden frem for dig. Dette kan skære som knivblade. Nogle dage kan du føle dig helt godt tilpas, og syntes at du egentlig er helt okay, måske endda smuk. Og andre dage kan du føle at du har ramt bunden. I perioder vil du ikke have lyst til at snakke overhovedet, og når folk endelig spørger om der er noget galt, vil skjule det bag et: ''Jeg har det fint,'' Selvom dine øjne stråler: ''Jeg har brug for dig.'' Du kan kigge rundt på alle mulige forskellige mennesker og sammenligne digselv med dem, og aldrig være tilfreds. Din dagsorden vil begynde at lyde sådan: stå op, overlev, gå i seng, forfra og forfra hver evig eneste dag. Du vil have lyst til at skrive til dine venner, bare for at føle at de er dér, men noget inden i dig vil fraråde dig det, for ikke at bekymrer dem, eller simpelthen fordi du ikke ved hvad du skulle sige. så du lægger mobilen tilbage i lommen. Dine karaktere vil gå ned, og dine evner vil sænke i niveau.
Jeg ved godt at livet kan være hårdt, og jeg ved selv hvordan alt dette føles. Jeg gik en tur idag, fik mig en smøg og begyndte at tænke på hvor unge vi er. Jeg er seksten år gammel, og tit føler jeg mig ældre. Men egentlig er vi vel bare børn. Egentlig er jeg vel bare et barn. Mange har travlt med at hævde at de er så modne, men er de egentlig det? er Vi egentlig det? Jeg tænkte på at jeg vi er så unge, og jeg kender allerede mange med depressioner, mange der spilder deres liv, og det er helt forfærdeligt. Jeg tænkte på at vi har verden for vores fødder, vi har så mange muligheder, tænk over det, vi har folk omkring os, og det tager ikke mange ord at skaffe nye venner. Jeg tænkte på nogle af de ting jeg har været igennem og nogle af de mennesker der på det seneste har gjort livet lidt mindre fornøjeligt end normalt, og jeg tænkte på et råd en god ven gav mig: ''Det kan godt være at du for alt i verden ville spole tiden tilbage og slette den person, men det har været med til at gøre dig til den du er, og du er en helt igennem fantastisk personlighed.'' Jeg værdsætter det her råd, da lige siden jeg hørte det har vandret rundt i mig. Og jeg er glad for at jeg nu, ihvertfald mere end før, kan accepterer at denne person har været i mit liv, og lært mig en lektie, som jeg vel skulle lærer på et eller andet tidspunkt. Det jeg gerne vil sige med dette her indlæg, hvor jeg har plapret løs om alt og intet alligevel, er at hvis du har det sådan her, så ved jeg hvordan det føles. Hvis jeg ikke vidste det hvordan kunne jeg så ellers have beskrevet det på denne måde? Og jeg vil gerne være her, for dig, hvis du føler behov for at have én at snakke med. På en betingelse selvfølgelig, jeg er ikke en ting, du kan komme og udnytte, og dumpe hele din verden på, for det har jeg prøvet før, og det træk mig ned. Men én ven, du kan betro dig til, jeg sætter tillid meget højt, og hvis jeg ikke selv kunne holde mund om andres problemer, ville dette jo være en hyklerisk ting. Du er smuk, som jeg ser det, og jeg har en god tildens til ikke at se de små fejl i folks smukke ansigter, men se de små skønheder.
Verden lægger for dine fødder, og du er meget ung endnu, så værdsæt din ungdom, og gør en helt masse sindssyge ting, for én ting er sikkert. Hvis du ikke havde været ung og sindssyg engang, ville du ikke kunne blive gammel og vis.
Mia Mikkelsen.
