Det er blevet umoralsk at være menneskelig. Vi kalder det at være dobbeltmoralsk.
Det er blevet til en grim ting at være menneskelig nu til dags. Jeg er en person der gerne vil hjælpe andre, meget. Men de råd jeg giver folk, og det jeg gerne vil hjælpe med, er tit ting jeg selv har været ude for, og jeg følger aldrig mine egne råd, det er da ret two-faced? At stå og præddike lort over for andre der har det af helved til, f.eks. når piger siger til hinanden: ''Hvorfor vil du ændrer på digselv? Du er helt fantastisk smuk! hvorfor kan du ikke selv se det?'' Og forstå mig rigtigt, det kan godt være de syntes at pigen de de dikerer rådet til ER smuk. Men hvorfor kan de ikke følge deres eget råd, og se at de selv er smukke? Sådan er det med rigtig rigtig mange råd. Og når man skifter mening fordi man har erfaret at det var en total og komplet latterlig holdning man havde haft til tingene. Det er blevet gjort umenneskeligt, at være menneskelig, og sige ting man ikke mener, eller er det lige omvendt? er det blevet menneskeligt at være umenneskelig? at sige ting man ikke mener...
