Godt, nu kører jeg denne uge ud, og så er det det. jeg kan ikke mere, og jeg vil ikke mere. Jeg lægger alt det gamle lort på hylden og jeg gider ikke høre mere om det, jeg er træt af at fortiden kommer og bidder mig i røven, jeg er træt af at føle denne ætsende håbløshed. Jeg bliver nødt til at have noget tid til at finde ud af præcist hvad jeg vil. For som det er nu, vil jeg ikke træne, jeg vil ikke spise, jeg vil ikke snakke, jeg vil ikke åbne op, jeg vil ikke fortælle, jeg vil ikke reflekterer, jeg vil ikke ryge, jeg vil ikke præsterer, jeg vil ikke gå i gymnasiet, jeg vil ikke have at dit fucking fjæs popper op lige så snart jeg klapper min fucking computerskærm op, jeg vil ikke engang glo på min computer, jeg gider ikke se tv, jeg gider ikke arbejde, gider ikke skole gider ikke stå tidligt op hver fucking dag for at et eller andet tal kaldet en karakter skal definerer mit selvværd og min karakter. Jeg vil træne, jeg vil arbejde, jeg vil præsterer, jeg vil læse, jeg vil feste, jeg vil grine, jeg vil græde og skrige og hamrer min hånd imod en betonvæg, jeg vil skændes, ejg vil elske, jeg vil snakke og fortælle, jeg vil ryge, jeg vil sove, jeg vil jeg vil jeg vil... og jeg vil fucking ingenting. Jeg tænker for meget, og jeg føler for meget, jeg vil gerne lukke migselv inde i en lille skald og væk fra alt og alle... Jeg kan snart ikke mere. Efter den her uge er det slut. Alt er ovre. Enden.
