Det har efterhånden taget så hårdt på mig at jeg tvivler stærkt på at jeg kan håndtere det her længere. gang på gang bryder jeg sammen i en kær vens nærvær fordi jeg har så meget skyldfølelse overfor dig, over at jeg ikke gjorde det bedre. Jeg har det så dårligt over migselv. Og det er begyndt at blive så indviklet at selv det knækker mig, først kan du, så kan du ikke, så gør du det, og så kan jeg ikke. Jeg elsker dig. Men det her tærer så inderligt på mig, at du slet ikke forstår den smerte jeg åbenbart forvolder migselv, ved at lade mig forblive involveret i dette.
