Der er varierede og nuancerede afskygninger af kærlighed. Mange tænker kun på partnere. Hvis man nævner ordet single har vi mange tanker: ''Alene, ene, mangel på kærlighed, ked af det, rastløs, player.'' Jeg er single, og lige for tiden vil jeg ikke være andet af private årsager og beslutninger. Og det har strejfet min tankegang tit og ofte, at jeg mangler en, men gør jeg egentlig det? Mangler jeg kærlighed?
Nej. Det gør jeg bestemt ikke.
Jeg har fantastiske venner der giver mig al den kærlighed jeg har brug for! Jeg har en masse fantastiske mennesker omkring mig jeg kan fokuserer på og støtte mig til. En masse personer som jeg VED ikke bare vil, ''det der'', og så videre til den næste. Jeg har kærlighed fra min familie, mine forældre, min bror og mine fætre og kusiner. Jeg har brug for alle disse mennesker omkring mig, alle har brug for denne slags mennesker til at gribe dem når tiden tager hårdt fat og sætter tilværelsen på prøve. Jeg ved selvfølgelig godt at en kæreste kan give én mange ting som venner ikke kan, men lige pt. har jeg ikke behov for at have en jeg kan vise frem, og en jeg somme tider skal sætte mine behov til side for. Lige for tiden nyder jeg at være selvstændig og kunne sige: ''Ja, hvad skal jeg bruge det til? prøv at se alt det andet jeg har.'' Wow, jeg er virkelig, utrolig heldig.
xoxo
